Brownpaper Layouts

Brownpaper Layouts

Det er ganske populært at anvende Brownpaper til Værdistrømsanalyser. Altså ruller med relativt kraftigt brunt indpakningspapir. Du sætter et stykke op på en væg og bruger post its til at beskrive procestrin, informationer osv.

Brownpaper er også rigtig godt til at lave layouts med. Jeg har anvendt metoden hos adskillige virksomheder, lige fra en lille producent af gardiner, til komplette produktions layouts hos store virksomheder.

Brownpaper VSM og brownpaper layouts supplerer hinanden. Det er i de fleste tilfælde fordelagtigt at lave begge dele som en fælles event, især hvis I laver en fremtidig VSM.

Her får du en kort gennemgang af teknikkerne, så du hurtigt kan komme i gang med metoden.

Hvad du skal bruge

Du skal bruge en bred rulle Brownpaper og malertape, som du kan købe her hos Leantools.dk. Desuden skal du bruge karton ark, f.eks. i A4 format. Jeg bruger som udgangspunkt blå ark og nogle gange flere farver, så man eksempelvis kan differentiere mellem områder. Det er også en god ide at vise f.eks. paller og transportvogne tydeligt med en anden farve.

Du skal også bruge en lille Guillotine klipper, du kan også bruge en saks til at klippe kartonen ud, men det tager væsentligt længere tid end med Guillotine klipperen hvor der har mål trykt på pladen. Desuden skal du bruge en rulle magnettape, som du også kan bestille hos leantools.dk.

Article content
Foto Jørgen Brandt

Du skal også bruge en stållineal på en meter til at tegne omridset af området, samt tuscher.

Hvad du skal forberede

Der første du skal gøre er at måle dine maskiner, borde reoler og alt andet op, der er relevant for arbejdet med layoutet. Det skal ikke være super præcist, men skal være detaljeret nok til være retvisende for elementet. Du måler kun længde og bredde, har du maskiner med f.eks. L form kan du godt detaljere dem når du klipper dem ud, hvis det fremmer forståelsen.

Det er bedst at eventen foregår i området der skal ændres, så teamet hurtigt kan lave en “go see” når der opstår tvivlsspørgsmål.

Nu sætter du et stykke brownpaper op på et whiteboard med malertape eller med magneter og tegner omridset af området som I skal arbejde med. Tegn området op i målestoksforhold f.eks. 1:50 eller 1:100. På den måde kan du bruge en trekantet målestoks lineal til at måle gangarealer og andre anstande direkte på dit brownpaper layout. Tegn også adgangsveje, porte og søjler på dit brownpaper. Så har du styr på forudsætninger og forhindringer.

Nu skal du klippe dine maskiner og andre ting ud og det er lettest at lave et regneark hvor du omregner målestoksforholdet, så du blot skriver målene ind på de forskellige elementer og får klippemålene vist. Så kan du ret hurtigt klippe elementerne ud med guillotine saks

Som nævnt klipper du nu elementerne ud skriver på dem hvad det er og sætter et stykke magnettape på bagsiden. Derefter sætter du dem op på dit brownpaper, der hvor de er placeret før eventen.

På f.eks. pakkemaskiner, kan du tegne pile på og skrive pap, der hvor man fylder magasiner. Så er det lettere at sikre korte transportveje og plads i det endelige layout. Vis også hvor maskiner og udstyr betjenes. Det er fordelagtigt hvis maskiner på en linje betjenes fra samme side, så operatørerne eksempelvis ikke skal rundt om linjen flere gange under opstart.

Husk at få f.eks. paller og transport kasser med. Faste pladser til indgående og udgående materialer, værktøjsvogne og hjælpematerialer er vigtige for, hvor godt layoutet vil fungere i praksis.

Hvis du tegner omridset af elementerne op med en blyant når du har sat dem på dit brownpaper, er det lettere at genskabe det oprindelige layout. Det vil normalt være nødvendigt at starte forfra i processen, nogle gange.

Du kan tegne kranbaner op på et eller flere ark transparent Magic-chart (elektrostatisk whiteboardfolie), der kan tages af os sættes på igen. Dermed kan du vise krandækning og andre installationer, oven på layoutet.

Den gennemsigtige Magic-chart kan desuden bruges til at sikre, at de blå elementer holdes på plads når teamet ikke arbejder med layoutet. Magic-chart kan bestilles her hos leantools.dk

Nu kan du og teamet komme i gang

Du har sammensat et team af folk der kender området og arbejder i området.

Gennemgå layoutet for teamet, formatet er intuitivt for de fleste, men der findes folk der måske har svært ved at gennemskue det i første omgang. Det er vigtigt at alle i teamet er med og kan bidrage.

I skal nu gennemgå de ideer og muligheder som I har omkring f.eks. at få plads til en nu maskine eller et nyt reol afsnit. Ja eller at få maskiner og arbejdspladser arrangeret i et bedre flow. I kan brainstorme direkte på jeres brownpaper, men husk at processen skal foregå kontrolleret og ikke forhastet. Husk også på at nogle mennesker ikke bryder sig om at tale i forsamlinger, men godt kan have de bedste ideer. Så få hele involveret hele teamet og får alle til at nikke ok, til de forslag der virker bedst.

Det er en god ide at sætte et stykke papir op ved siden af jeres brownpaper layout, hvor formålet er noteret. Man kan blive opslugt af processen og måske komme på afveje og så er det godt at have en “huskeseddel”.

På jeres brownpaper kan I “afprøve” forskellige løsninger og vurdere om pladsen omkring udstyr er tilstrækkelig og om der f.eks. er plads til indgående materialer på hensigtsmæssige steder.

I skal hele tiden forestille jer hvordan det vil være at arbejde i layoutet, altså om materialer og mennesker kan komme omkring og om betjeningen er let at komme til osv.

Husk at tage billeder undervejs, så I har referencer som I kan genskabe.

Laver I en flow optimering er det vigtigt at have fokus på produktet der skal flyde gennem processerne. I den situation vil det være en klar fordel hvis I først har lavet en værdistrømsanalyse af den eksisterende proces og så bruger Brownpaper layoutet til at lave jeres fremtidige layout, i forhold til hvad jeres fremtidige værdistrøm skal være.

Husk at tage billeder undervejs, så I har referencer som I kan genskabe. Det kan være at I ender med flere gode alternativer, som skal analyseres yderligere.

Når I har et layout hvor der er færrest kompromiser og alle er enige, eller så enige som I kan blive. Så har I det fremtidige layout på plads og I kan få det tegnet op og få planlagt om-flytning, budget osv. med de respektive interessenter og leverandører.

Lad gerne brownpaper layoutet hænge indtil alt er helt færdigt. Der kan opstå situationer hvor man har brug for at gå tilbage og lave justeringer.

God fornøjelse!

Af Jørgen Brandt


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *